fredag den 20. september 2013

Tør du drømme?

Vov at støtte andre i deres drømme!
(Inspireret af Linda Ohlsson – frit oversat til dansk af migJ)

Spørger man små børn, hvad de drømmer om, så kan de fortælle en hel masse.
Spørger man unge, hvad de drømmer om, så kan nogle fortælle lidt, mens andre siger, at de ikke har nogen drømme.
Spørger man voksne om deres drømme, siger de fleste, at de ikke har nogen, eller at det ikke kan betale sig for de bliver aldrig til noget alligevel.


Hvornår holder vi op med at drømme? Holder vi op med at drømme eller er det i virkeligheden sådan, at vi ikke tør sige dem højt?

Man siger, at der bare skal EN negativ kommentar til at kvæle en persons drøm. Jeg tror, vi har drømme, men vi ser dem som drømme og KUN det. – det er alligevel uopnåeligt.

Har du nogensinde ’kvalt’ andres drømme? Jeg tror ikke, at nogen ønsker at have dette på deres samvittighed – alligevel sker det hele tiden i Jante-Danmark.
Vi gør det ikke for at være onde (håber jeg), men fordi vi holder af den anden person og passer på ham eller hende, og når vi gør det, føler vi, at vi skal sige sandheden – selvom vi egentlig ikke kender sandheden….
Hvad mener vi egentlig med, ’at bekymre sig’ om et andet menneske? Som jeg ser det, så vil vi helst ikke se, at nogen vi holder af mislykkes med noget. Men hvad er der egentligt galt i at mislykkes? Har man kun ét forsøg? Kan man ikke lære af sine fejltagelser? Eller er det så galt, at du er bange for, at den anden person skal lykkes med noget, som du ikke selv tør prøve?
Både i skolen og i de selvstændiges verden ser man hvordan, andres drømme knuses. Samtidig har mange voksne travlt med at gemme deres drømme bag en facade: Lotto, tips m.m. Utroligt mange mennesker satser deres penge i spil-industrien, fordi det er sjovt. Det er helt ok. Det er deres egen sag. Men jeg tror, at de gør det, fordi de gerne vil vinde mange penge for at kunne virkeliggøre en drøm.. og ikke fordi det er sjovt. Mon der var ret mange, der spillede, hvis der ikke var penge involveret?
Måske handler det om valg. Du har hele tiden forskellige valg at tage stilling til i liv. Har du modet til at gøre et aktivt valg. Har du modet til stå fast på dit valg, selvom du får negative kommentarer eller du har modvind? Tør du gøre, hvad der kræves, for at komme nærmere din drøm? Tør du aktivt arbejde på, at drømmen skal blive til virkelighed? Er du i stand til at bakke andre op i deres drømme i stedet for ’at passe på dem’? Tør du se på dig selv og spørge: hvad giver dig ret til at ’redde’ andre fra deres drømme?
Har DU en drøm?
Hvis ikke: Hvornår holdt du op med at drømme? Hvem kvalte dine drømme? Hvad kræves for at finde tilbage til dine drømme eller at skabe nye?
Hvis ja: Tillykke! Held og lykke! Hvad har du brug for af støtte for at opnå det? Hvem er dine supportere? Har du lavet en plan?

Dette er selvfølgelig bare tanker – men alligevel: Der er flere der knuser andres drømme, end der er mennesker, der bakker op om andres drømme. Mange tør ikke stå ved deres drømme og de fleste er bange for at mislykkes. Vi ønsker det bedste for andre mennesker, men vi har ikke ret til at styre andres liv.

Et berømt citat siger: Husk at sigte efter månen, så er der store chancer for at du i det mindste lander blandt stjernene
J
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar